• Vores rejse

    Hos DaklaPack arbejder vi løbende på at blive mere bæredygtige gennem både vores produkter og processer.

    Vores rejse mod en mere bæredygtig virksomhed

    Vores rejse mod en mere bæredygtig virksomhed får os til at overveje, hvilken påvirkning vores arbejdsmetoder har. For effektivt at kortlægge og kommunikere vores resultater følger DaklaPack FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Ved at anvende denne internationalt anerkendte tilgang kan DaklaPack bedre samarbejde med vores partnere om at skabe en mere bæredygtig emballageindustri.

      DaklaPack arbejder løbende på at øge bæredygtigheden gennem vores produkter og processer

      Som producent af fleksibel plastemballage forstår DaklaPack den vigtige rolle, vi spiller i de globale forsyningskæder ved at levere innovative og bæredygtige emballageløsninger. For at varetage denne rolle så effektivt som muligt har vi tilpasset vores indsats til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

      FN’s verdensmål er et internationalt initiativ, der skaber opmærksomhed om forskellige globale bæredygtighedsproblemer og samtidig tilbyder en fælles ramme for samarbejde om at udvikle, implementere og kommunikere bæredygtige arbejdsmetoder.

      ‘Vores rejse’ formidler ikke blot de resultater, vi allerede har opnået gennem vores bæredygtighedsindsats, men også vores ambitioner og igangværende arbejde med at opfylde FN’s verdensmål. DaklaPacks indsats fokuserer på de fire verdensmål, hvor vores produkter og virksomhed kan gøre den største forskel:

        Anstændige jobs og økonomisk vækst

        Et grundlæggende aspekt af bæredygtighed er at sikre, at økonomisk vækst er inkluderende og skaber forbedringer for alle mennesker og lokalsamfund. DaklaPack har altid sikret ordentlige arbejdsforhold og lige muligheder for alle medarbejdere. Samtidig overvejer vi, hvordan vi kan skabe inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst i de områder, hvor vi arbejder.

        På alle DaklaPacks faciliteter arbejder vi målrettet på at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold og trivsel og hjælpe dem med at udnytte deres fulde potentiale. Vi sikrer et trygt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere, især på vores produktionsfaciliteter i Nederlandene og andre lande. For at støtte medarbejdernes karriereudvikling investerer vi både i oplæring på arbejdspladsen og videreuddannelse gennem faglige konferencer og workshops.

        Flere medarbejdere deltager blandt andet i konferencer om plastens rolle i overgangen til et bæredygtigt økonomisk system. DaklaPack forstår især betydningen af at udvikle unge talenter og skabe muligheder for mennesker, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor ansætter vi mange studerende med forskellige akademiske baggrunde i stillinger på tværs af vores afdelinger.

        Investeringen i vores medarbejdere skaber flere muligheder for intern rekruttering og karriereudvikling. Det giver os langsigtet produktivitet og større ekspertise inden for vores fagområde.

        Ud over at tilbyde ordentlige arbejdsforhold fremmer DaklaPack også bæredygtig og robust økonomisk vækst i de områder, hvor vi arbejder. Ved at gøre bæredygtighed og innovation til en central del af vores forretningsstrategi skaber vi jobmuligheder og økonomisk udvikling med et langsigtet og fremtidssikret perspektiv. Vores fokus på at tilbyde en bæredygtig produktportefølje sikrer en robust forretningsmodel og en stabil rolle som arbejdsgiver i lokalsamfundene.

        Vores geografisk spredte markeder og forskellige produktsegmenter gør DaklaPacks drift, økonomiske aktivitet og jobmuligheder i lokalsamfundene endnu mere robuste. DaklaPack arbejder desuden på bæredygtig vækst gennem strategiske beslutninger, der er i overensstemmelse med vigtige politiske initiativer såsom EU’s Green Deal og Ellen MacArthur Foundations New Plastics Economy.

        Det gør det muligt for DaklaPack at forberede sig på udviklingen i vores branche og opbygge langsigtede relationer med andre virksomheder, der også forbereder sig på disse forandringer. Ved at indgå partnerskaber i forsyningskæden med virksomheder, der er på forkant med bæredygtighedsinitiativerne, kan vi bidrage til at udvikle nye og robuste emballagemarkeder, som understøtter fremtidig økonomisk vækst.

          Ansvarligt forbrug og produktion

          Forbrug og produktion i den nuværende globale økonomi belaster unødigt vores planet og økonomiske systemer gennem ineffektiv anvendelse af ressourcer. Ved at tænke mere bæredygtigt kan vi spare betydelige mængder begrænsede ressourcer, energi og penge. Det gælder især plastemballageindustrien, som løbende har udviklet nye produkter for at opfylde højere tekniske krav og skiftende forbrugerpræferencer uden altid at tage tilstrækkeligt hensyn til bæredygtighed.

          Branchen er dog under forandring som følge af stigende efterspørgsel fra forbrugerne og et voksende miljømæssigt behov for mere bæredygtig emballage. Hos DaklaPack har vi været opmærksomme på disse nødvendige forandringer. Derfor har vi både arbejdet internt med vores produktion og samarbejdet med kunderne om at udnytte fordelene ved vores innovative produktportefølje fuldt ud.

          DaklaPack har taget flere skridt for at skabe ansvarlige produkter. For det første anvender den fleksible plastemballage, som udgør fundamentet i vores produktportefølje, grundlæggende færre råmaterialer end alternativer i stiv plast. Under produktionen sikrer vi den mest effektive anvendelse af råmaterialerne ved at reducere spild og genintegrere restmaterialer i produktionen, når det er muligt.

          Et af vores mest spændende initiativer er arbejdet med at øge anvendelsen af materialer med fokus på bæredygtighed i vores produktportefølje. Her finder du en omfattende oversigt over vores bæredygtige produkter og alle relevante oplysninger om deres fordele. Et af initiativets vigtigste fokusområder er at anvende flere genanvendte materialer i både vores plast- og papirprodukter, når det er muligt.

          Alle vores materialevalg er udviklet til at give kunderne det størst mulige udvalg med det formål at tilbyde bæredygtigt designede muligheder til alle produktbehov. Derfor har vi også udvidet vores udvalg af papirbaserede og biobaserede produkter for at kunne tilbyde emballage fremstillet af fuldt vedvarende materialer.

          Støtte til genanvendelsesinitiativer er et afgørende aspekt i arbejdet med at fremme ansvarlig produktion og ansvarligt forbrug. DaklaPack har investeret betydeligt i at forstå både den nuværende og fremtidige genanvendelsesinfrastruktur på vores forskellige geografiske markeder. Det gør det muligt for os at forstå og følge retningslinjerne for, hvordan produkter designes med optimal genanvendelighed. Dette initiativ gælder både vores plast- og papirprodukter.

          Vores indgående forståelse af genanvendelsessystemerne gør det også muligt for os at kommunikere bedre med kunderne om vores produkters bæredygtighed. Vores Ecolabel-program, som omfatter hele produktporteføljen, gør det nemt for kunderne at finde bæredygtigt designede produkter, der passer til deres behov. Programmet gør det desuden muligt for kunderne at forstå detaljerne bag produkternes bæredygtighedsanprisninger gennem gennemsigtige beskrivelser af de tekniske kriterier, der anvendes til at kategorisere produkterne.

          Vores letforståelige og grundige informationsmateriale, såsom vores FAQ om bæredygtighed og landespecifikke vejledninger til genanvendelsessystemer, gør det desuden muligt for alle vores kunder at træffe velovervejede og bæredygtige købsbeslutninger.

            Klimaindsats

            Klimaændringer er uden tvivl en af det 21. århundredes mest alvorlige udfordringer. Stigningen i udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser som følge af menneskelige aktiviteter, såsom anvendelsen af fossile brændstoffer, har bidraget væsentligt til klimaproblemet. Stigende globale temperaturer, ekstreme vejrhændelser, stigende havniveauer og forsuring af havene er nogle af klimaændringernes vigtigste konsekvenser.

            DaklaPack har base i Nederlandene, hvor 26 % af landarealet ligger under havets overflade. Derfor er vi særligt opmærksomme på de katastrofale konsekvenser, som stigende havniveauer som følge af klimaændringer kan medføre.

            Som eksperter i fleksibel plastemballage hjælper vi kunderne med at udnytte de iboende bæredygtighedsfordele ved denne lette emballagetype med gode barriereegenskaber. Sammenlignet med stiv emballage kræver fleksibel plastemballage generelt færre råmaterialer at producere. På grund af emballagens lave vægt og lille volumen kræver transporten også mindre energi og medfører færre emissioner.

            Fleksibel plastemballage kan desuden optimeres med tekniske barriereegenskaber, der forlænger fødevarers holdbarhed. Det reducerer madspild og de store mængder drivhusgasemissioner, der er forbundet med dette.

            Vi har også fokuseret på at forbedre vores drift for yderligere at reducere de drivhusgasemissioner, der er indlejret i vores produkter. Derfor har vi siden 2018 rapporteret vores CO₂-aftryk med hjælp fra Climate Neutral Group. Det gør det muligt for os at måle og evaluere vores fremskridt med at reducere de interne drivhusgasemissioner.

            Siden vi begyndte at rapportere vores aftryk, har vi reduceret emissionerne fra elforbruget med 40 %. Halvdelen af den elektricitet, vi bruger på vores nederlandske faciliteter, kommer nu fra vindenergi.

            Vi arbejder også på at reducere anvendelsen af fossilbaseret plast i vores produkter. Når det er muligt, anvender vi materialer med et mindre CO₂-aftryk, såsom biobaseret plast, papir og genanvendt plast. Ud over at fremstille emballage med tidligere genanvendte materialer designer vi også emballage med optimal genanvendelighed.

            Fremme af genanvendelse af plastemballage sparer begrænsede ressourcer, fjerner behovet for den energi, der anvendes til at udvinde og behandle nye råmaterialer, og reducerer den samlede mængde plast, der ender i miljøet. Vores fokus på genanvendelse i produktporteføljen styrker indirekte det samlede marked for genanvendelse. For at fungere effektivt kræver genanvendelsesinfrastrukturen både et udbud af veldesignede produkter, der kan genanvendes optimalt, og en stabil efterspørgsel efter genanvendte produkter.

            Alle producenter og forbrugere af emballage, der prioriterer genanvendelse i deres produkter, støtter økonomien og effektiviteten i den hårdt belastede genanvendelsesinfrastruktur. Denne støtte kan skabe incitament til og finansiere de nødvendige forbedringer af genanvendelsessystemerne, så vi kommer tættere på mere klimavenlige økonomiske systemer. DaklaPack ser vores position i forsyningskæden for plastemballage som en særlig mulighed for at designe, producere og fremme produkter, der understøtter denne udvikling.

            Hver virksomhed, der tager sin rolle i plastforsyningskæden alvorligt, bidrager til en positiv cirkel, som styrker markedet for klimavenlig emballage.

              Partnerskaber for handling

              Bæredygtighedsproblemernes kompleksitet gør samarbejde og koordinering helt afgørende. DaklaPack investerer i øjeblikket i partnerskaber med forskningsfaciliteter, vidensinstitutioner og innovationscentre. Gennem disse partnerskaber holder vi os orienteret om og bidrager til de nyeste innovationer inden for bæredygtig emballage. Det gør det muligt for os løbende at udvide vores udvalg af bæredygtig emballage og dele denne viden med vores kunder og leverandører.

              DaklaPacks fokus på partnerskaber har altid været en grundlæggende del af vores arbejdsmetode. Vi er en af Plastic Soup Foundations første partnere. Vores bidrag hjælper Plastic Soup Foundation at udvikle projekter, der undersøger sammenhængen mellem plastprodukter, mikroplast og menneskers sundhed.

              Vi har også haft et omfattende samarbejde med Wageningen University, en førende forskningsinstitution i Nederlandene, om at udvikle og udveksle teknisk viden om bæredygtig fleksibel emballage.

              DaklaPack deltager desuden i en innovationsudfordring om bæredygtig emballage, som afholdes af det nederlandske handelskammer (KVK) og Institute for Sustainable Packaging (KIDV). Udfordringen samler virksomheder, iværksættere og vidensinstitutioner for at løse vanskelige bæredygtighedsproblemer. DaklaPack deltager for at finde et bæredygtigt og fuldt genanvendeligt alternativ til papiremballage med gennemsigtige plastvinduer til forbrugerprodukter.

              DaklaPack opfordrer også medarbejderne til at deltage i seminarer og workshops om innovation og bæredygtighed. I 2020 deltog DaklaPack-medarbejdere i Plastic Free World Conference og flere uddannelsesprogrammer om bæredygtig emballage og plastalternativer, såsom Cyclos-HTP Recyclability Assessment-akkrediteringsprogram. 

              DaklaPack har desuden et dedikeret bæredygtighedsteam, der ikke blot undersøger bæredygtigheden af vores produkter og processer, men også underviser og samarbejder med vores interne og eksterne interessenter. Vi har eksempelvis offentliggjort en række informationsmaterialer om forskellige emballagematerialers bæredygtighed og kravene til genanvendelsesinfrastrukturen på vores geografiske markeder.

              Vi har investeret i dette materiale, så vi kan videregive vores indgående viden om bæredygtighed til kunder og leverandører og dermed skabe et mere udbytterigt samarbejde.